Eqalugalinnguit 79, 3900 Nuuk, Tlf. nr. +299 32 54 55, Info@illitforsikringit.gl

Bilforsikring

Hos os kan du vælge mellem tre forskellige bilforsikringer. Du får den forsikring, der passer bedst til din bil og din økonomi – og kan tilpasse den med en række tilvalgsdækninger, så du kun betaler for det, du har brug for.

Grunddækning

Lovpligtig Ansvarsforsikring

Med den lovpligtige ansvarsforsikring får du dækket de skader, du kan komme til at forvolde i trafikken – både på andre personer eller deres ting og på dine medpassagerer i bilen.

Der er mange fordele ved at vælge en kaskoforsikring, især hvis bilen er relativt ny og har en høj værdi. Med en ældre bil kan du måske se igennem fingre med en bule, men det er en anden sag, hvis bilen er nyere. Så vil du naturligvis gerne have den repareret – med det samme.

  • Skader ved færdselsuheld
  • Tyveri og hærværk
  • Skader ved brand, eksplosion og lynnedslag

Hvis du har en ældre bil eller en bil, som ikke repræsenterer en stor værdi, kan du med fordel overveje en delkaskoforsikring. Den giver dig mange af de samme fordele som fuld kasko, for delkasko dækker alle de skader, der kan ske, når du ikke kører i bilen.

  • Tyveri, røveri og hærværk
  • Brand, eksplosion og lynnedslag
  • Skader på bilens ruder, spejle og lygteglas
  • Med Selvrisikodækning betaler du ikke selvrisiko, hverken ved tyveri, brand eller hærværk
  • Selvrisikodækningen omfatter også parkeringsskader, hvis du er kernekunde
  • Du kan få Førerpladsdækning, så du selv er sikret ved soloulykker
  • Elitebilist hvis du er over 25 år og har kørt skadefri i mindst 3 år
  • Mulighed for 0,- kr i selvrisiko på parkeringsskader
  • Rådgivning på grønlandsk, dansk og engelsk

Tilvalgsdækninger

Ansvarsforsikringen dækker ikke dig selv som fører, hvis du kommer til skade i et trafikuheld, hvor der ikke er en modpart involveret. Det kan fx være, hvis du kører i grøften, fordi det er glat. I sådan et tilfælde får du kun erstatning, hvis du har Førerpladsdækning. Og til forskel fra en almindelig ulykkesforsikring får du også erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste. 

Hvad er dækket:

  • Svie og smerte
  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Mistet erhvervsevne
  • Udgifter til læge- og tandlægebehandling
  • Ødelagt og mistet tøj
  • Forsørgertab
  • Begravelseshjælp

Vær opmærksom på, at hvis en modpart er involveret i ulykken, så dækker modpartens ansvarsforsikring skader på dig som fører – uanset hvem der har skylden.

Fjerner selvrisikoen for visse typer skader, fx hærværk, reparation af stenslag (ved rudeskiftning er der en selvrisiko på kun Kr. 1726,00) og påkørsel af dyr.

Vælger du Parkeringsskade undgår du selvrisikoen ved skade på bilen, efter påkørsel af andet køretøj, slag fra bildør, der forvoldes af ukendt skadevolder.

Hos Codan er der mulighed for at være elitebilist eller trinbilist.
Som elitebilist har forsikringen en fast pris, dvs. at den ikke bliver dyrere, hvis du får en skade. For at få forsikringen skal du være min. 25 år og have kørt med kaskoforsikring uden skader i 3 år.

Som trinbilist rykker du et trin op hvert år, du har kørt skadefrit. På den måde bliver forsikringen billigere og billigere. Får du en skade, rykker du 3 trin tilbage, og prisen på din forsikring stiger. Med en tilvalgt Trinsikring forbliver du på samme trin, selvom du får en skade pga. brand, tyveri eller hærværk. Og med Udvidet Trinsikring forbliver du på samme trin, uanset hvilken type skade du får.

Prisen på din bilforsikring afhænger bl.a. af din selvrisiko. Prisen på din bilforsikring afhænger af forskellige parametre: Hvilken type bil du har, hvor mange kilometer du kører, osv. Men du har også selv mulighed for at påvirke prisen – via din selvrisiko.

Med en høj selvrisiko bliver forsikringen billigere. Til gengæld betaler du mere, hvis du får en skade. Med en lav selvrisiko bliver forsikringen dyrere, men omvendt betaler du mindre, hvis uheldet er ude.

Låner du bilen ud til personer under 26 år, skal du som ejer betale en højere selvrisiko end normalt, hvis der sker en skade. Hvis personen under 26 er din samlever/ægtefælle, betaler du almindelig selvrisiko.